Hvem kan deltage
Denne klubtur er kun for medlemmer
Er man under 18 år, skal der være en aftale med en anden voksen +18
Turansvarlig: Christian Tholstrup
Hvad er med i prisen
Transport, færge, mad i Fontainebleau, overnatning på campingplads
Krav for at turen kan blive til noget
- 5 der vil lægge bil til, (klubben refundere de aktuelle udgifter til brændstof, færge osv.)
- min 16 deltagere
- i hver bil skal der minimum være 2 chauffører.
Turen er en fællestur hvor man klatrer, spiser og overnatter sammen.
Program
Onsdag
Kl 15.00 er der afgang fra HKK og vi tager færgen fra Rødby kl 17.10
Vi kører natten over, og passer godt på hinanden.
Torsdag
Vi ankommer til campingpladsen tidlig morgen, hvor vi tjekker ind, sover lidt, køber ind og er klar til at tage på klippen kl 10.
Der gives introduktion til bouldering på klippe, sikkerhed, spotting og etik.
Fredag
Vi klatrer, drikker kaffe, spiser croissanter og hygger.
Intro til circuit - systemet (Runder a 20- 50 problemer i nogenlunde ens sværhedsgrad)
Lørdag
Vi klatrer sammen om formiddagen og dem der har lyst, tager på tur til Milly La Foret, Fontainebleau eller Paris om eftermiddagen. (Det kan være fint med hvile for fingrene her.)
For de ihærdige kan der klemmes et aftenpas ind, på det lokale crag.
Søndag
Vi klatrer og slider den sidste hud af fingrene, før vi om aftenen gør klar til tidlig afgang dagen efter.
Mandag
Afgang mod Danmark kl 06.00. Vi regner med at være tilbage i Holbæk kl 23.00 samme aften.
Og så godnat.